Bliv selvstændig – Sådan gør du

Går du rundt med en spirende iværksætter i maven? Bliv selvstændig og udlev dine drømme om at drive egen forretning. Med en selvstændig virksomhed kan du drive det vidt, du kan prøve at være din egen chef, og du kan høste frugten af dit hårde arbejde, når det lykkes.

I denne guide kommer vi rundt om de gængse selskabsformer og fordelene ved de enkelte hver især. Dernæst kigger vi på fordelene ved at starte selvstændig virksomhed, og sidst men ikke mindst finder du yderligere hjælp til at komme godt i gang med stiftelse af dit selskab.

Oversigt over de forskellige selskabsformer

Bliv selvstændig ved at stifte et selskab i den form, som passer bedste til dig: Der findes en række forskellige selskabsformer og virksomhedstyper i Danmark.

Virksomhedstyper er personligt ejede virksomheder og tæller enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Begge to er virksomheder, hvor ejeren eller ejerne hæfter personligt og ubegrænset for virksomheden.

Selskabsformer er kapitalselskaber og tæller bl.a. iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Her hæfter ejeren kun begrænset og dermed ikke 100% personligt.

Herunder ser du en kort beskrivelse af de fire mest anvendte virksomhedstyper og selskabsformer:

  • Enkeltmandsvirksomhed – En enkeltmandsvirksomhed kan have én ejer. Det er gratis at stifte en enkeltmandsvirksomhed (dvs. intet krav om startkapital), men ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomheden.
  • Interessentskab (I/S) – Et I/S har mindst to ejere, som både kan være personer og virksomheder. Denne virksomhedsform er også gratis at stifte, men her hæfter ejerne også ubegrænset og derudover solidarisk.
  • Iværksætterselskab (IVS) – Et iværksætterselskab kan stiftes for minimum 1 kr. i startkapital, hvorefter 25% af overskuddet lægges til side, indtil der er opnået en selskabskapital på 50.000 kr. Ejeren eller ejerne hæfter begrænset og højst for deres indskudte kapital.
  • Anpartsselskab (ApS) – Et ApS minder om et IVS rent driftsmæssigt. ApS-stiftelse kræver dog en startkapital på minimum 50.000 kr. Til gengæld signalerer ApS’et efter virksomhedens navn større tyngde og seriøsitet over for investorer og leverandører.

Udover de formelle og officielle selskabsformer finder du også forskellige typer af selskaber, hvad angår formålet. To hyppige eksempler er et driftsselskab og et holdingselskab.

Begge typer kan laves i form af f.eks. et IVS eller et ApS – det har ingen betydning. Det, der gør forskellen, er selve formålene med selskaberne. Hvor et driftsselskab bliver brugt til at drive den egentlige forretning, kan du bruge et holdingselskab til en række organisatoriske og økonomiske fordele, eksempelvis i forbindelse med hæftelse og betaling af skat.

Få hjælp til stiftelse af dit selskab

Hos Ivsstiftelse.dk hjælper vi dig med at komme hurtigt og sikkert i gang med dit iværksættereventyr.

Vi tilbyder hjælp med følgende:

  • Udarbejdelse af alle de nødvendige dokumenter, herunder stiftelsesdokument, vedtægter og egenerklæring.
  • Registrering af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen.
  • Bekræftelse af selskabskapital, om nødvendigt.

Bliv selvstændig

Bliv selvstændig med din egen virksomhed, og begynd at opbygge din forretning, så du kan udleve drømmen som iværksætter. Der er mange måder at blive selvstændig på, men uanset hvad, skal du tage stilling til valg af selskabsform eller virksomhedstype.

I denne udvidede guide kigger vi nærmere på de mere detaljerede forskelle mellem de to mest udbredte selskabsformer i Danmark – hhv. iværksætterselskaber og anpartsselskaber.

Guiden dykker ikke ned i specifikationerne for personligt ejede virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Ønsker du at læse mere om disse virksomhedstyper, finder du en masse nyttig viden her.

Fordele og ulemper ved ApS og IVS

I Danmark er de mest gængse selskabsformer iværksætter-, anparts- og aktieselskabet. Derudover findes der nogle mere særegne selskabsformer, som vi dog ikke beskæftiger os med i denne artikel, da de typisk ikke egner sig godt til iværksættere.

Herunder kan du læse meget mere om fordelene og ulemperne ved hhv. et IVS og et ApS, så du er klædt bedre på til at vælge selskabsform til din virksomhed.

Fordele ved et IVS:

  • Hæftelse – På lang sigt er en af de helt store fordele ved et IVS den minimale grad af hæftelse og derfor minimale risiko. Først og fremmest hæfter du ikke personligt, og du hæfter kun begrænset. Det betyder i praksis, at du kun hæfter for den kapital, som du har skudt ind i selskabet. Går selskabet konkurs, kan kreditorerne derfor kun gøre krav på den indskudte kapital, men de kan ikke komme efter dine personlige værdier såsom bolig, bil osv. Denne fordel har du ikke med en personligt ejet virksomhed.
  • Lav startkapital – Den allerstørste fordel ved et IVS frem for et ApS er det lave krav om startkapital. Hvor kravet for stiftelse af et ApS lyder på 50.000 kr. i startkapital, kræves der kun 1 kr. i startkapital, når du vil stifte et IVS. På den måde kan du komme i gang med dit firma langt hurtigere, nemmere og billigere.
  • Skattefordele – Eftersom iværksætterselskabet er et kapitalselskab ligesom anpartsselskabet, kan du nøjes med at betale selskabsskat af det årlige overskud. Selskabsskatten varierer lidt afhængig af politikerne, men den ligger typisk mellem 20-25%. Havde du valgt en personligt ejet virksomhed, ville der ikke blive skelnet mellem dig og virksomhed – i ville være den samme juridiske enhed – det betyder, at ville skulle betale fuld personskat af hele overskuddet.
  • Omdannelse til ApS – Med et IVS kan du omdanne selve selskabsformen til et ApS, hvormed du opnår relativ større troværdighed hos leverandører og investorer.

Ulemper ved et IVS:

  • Driftskrav – Når du stifter et selskab, herunder et iværksætterselskab, er der en række beskedne krav til driften. Du skal bl.a. afholde en årlig generalforsamling, hvor årsregnskabet skal godkendes. Derudover skal du have udfærdiget selve årsregnskabet, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Begge dele er dog relativt nemme og enkle at klare, da du dels kan fravælge revision og selv udfærdige og godkende regnskabet.
  • Krav om opsparing – Hvert år skal min. 25% af virksomhedens overskud (såfremt der er overskud) opspares, indtil opsparingen når 50.000 kr. Herefter har du mulighed for at omdanne dit IVS til et ApS.

Fordele ved et ApS:

  • Hæftelse – Ligesom med et IVS har et ApS den store fordel, at du hverken hæfter personligt eller ubegrænset. Du hæfter kun for den indskudte kapital og skal derfor ikke frygte at gå personligt bankerot.
  • Skattefordele – Ligeledes kan du nyde godt af kun at betale selskabsskat af selskabets overskud, hvormed du opnår en højere likviditet, end du ville have gjort med en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S.

Ulemper ved et ApS:

  • Høj startkapital – I modsætning til et IVS kræves der minimum 50.000 kr. i startkapital for at stifte et ApS. Det kan dog alligevel være aktuelt med den størrelse startkapital, da disse penge skal dække alle omkostningerne forbundet med virksomhedens start og drift. Det kan f.eks. være til betaling af husleje, internet, telefon, indkøb af inventar, bil osv.
  • Driftskrav – Samme krav gør sig gældende ved drift af et ApS, som ved et IVS.

Sådan kommer du i gang med en selvstændig virksomhed

Det tager ikke lang tid, før du har din virksomhed med gyldigt CVR-nummer. Du skal blot udfylde en online formular, hvori du giver en række oplysninger. Spørgsmålene, du bliver stillet, er de samme som en advokat ville stille i samme situation. I formularen vælger du også, om du ønsker, at vi håndterer registreringen og bekræftelse af selskabskapitalen (hvis nødvendigt). Alle priser fremgår i formularen.

Du kan bevæge dig frem og tilbage mellem dine svar, og først når du er tilfreds, indsender du dem. Herefter udarbejdes dine selskabsdokumenter, vedtægter og eventuelle egenerklæring automatisk. Så snart du har betalt for dokumenterne, modtager du dem – klar til underskrift. Du, og eventuelle øvrige ejere, kan underskrive nemt og sikkert med NemID.