Mangler du energi på arbejdet, så er der måske en måde at løse problemet på.

Ny australsk undersøgelse viser nemlig, at et kontor med grønne planter øger effektiviteten med op til 15 procent på arbejdspladsen.

En forsker ved navn Alex Haslam, der er professor ved det australske Queensland-universitets Institut for Psykologi, er den første, der har analyseret de langsigtede virkninger af grønne planter i kontormiljøer.

Arbejdsglæde og energi
Der er flere grunde til, at det grønne kontor øger effektiviteten og arbejdsglæden blandt medarbejdere. Det skyldes blandt andet, at et grønt kontor signalerer, at arbejdsgiveren tænker på medarbejdernes trivsel og velfærd.

Alex Haslam understreger desuden, at et grønt kontor opmuntrer medarbejdere til at være både mere fysisk og mentalt engageret i deres arbejdsopgaver.

”Ansatte i LEAN-optimerede kontormiljøer oplevede øget niveauer af trivsel og lykke, når de skiftede til grønne kontoromgivelser, hvilket igen kunne aflæses i en mere effektiv arbejdsindsats,” siger han.

Læs mere her