F.A.Q.
Vi har samlet en række af de oftest stillede spørgsmål her:
Har jeg fradrag for min betaling for mit nye iværksætterselskab?
Har jeg fradrag for min betaling for mit nye iværksætterselskab?
Du kan fradrage momsen på din betaling for oprettelse, såfremt du har valgt at få dit selskab momsregistreret.
Hvilken regnskabsperiode får mit selskab?
Hvilken regnskabsperiode får mit selskab?
Regnskabsåret for dit iværksætterselskab løber fra den 01.01 – 31.12. Bemærk, at det første regnskabsår går fra stiftelsesdatoen (som kan findes i stiftelsesdokumentet) til d. 31.12.2015.
Hvilket navn skal jeg vælge til mit nye iværksætterselskab?
Hvilket navn skal jeg vælge til mit nye iværksætterselskab?
Der er i vid udstrækning valgfrihed omkring navn til dit iværksætterselskab. Dog skal følgende være opfyldt:
Der skal indgå IVS eller iværksætterselskab(et) som en del af navnet:
1. Navnet må ikke findes i forvejen.
2. Navnet må ikke overtræde registrerede varemærker og lignende.
Øvrig vejledning om navn kan findes hos ERHVERVSSTYRELSEN.
Hvordan får jeg en bankkonto?
Hvordan får jeg en bankkonto
For at du kan få oprettet en bankkonto til dit IVS, skal banken typisk have følgende dokumentation:
- Sammenskrevet resumé
- Ejerbog
Disse dokumenter modtager du, når du køber dit IVS her på siden og kan derfor sende dokumenterne til din bank samme dag, som du bestiller dit IVS.
Hvordan skal jeg håndtere bogføringen af fakturaen for købet at mit iværksætterselskab?
Hvordan skal jeg håndtere bogføringen af fakturaen for købet at mit iværksætterselskab?
Fakturaen for registreringen af dit iværksætterselskab har du betalt i vores webshop. Denne betaling er således et udlæg, som du har foretaget for dit nye selskab. Disse penge har du derfor tilgode hos dit iværksætterselskab. Når dit iværksætterselskab har tjent de første penge, kan du udbetale pengene til dig selv igen.
Hvorfor kan jeg få mit CVR-nr. på få timer ved køb gennem IVSstiftelse.dk?
Hvorfor kan jeg få mit CVR-nr. på få timer ved køb gennem IVSstiftelse.dk?
Erhvervsstyrelsen har åbnet op for at Stift et IVS, i de fleste tilfælde, kan gennemføre en stiftelse og modtage cvr. i løbet af få timer, helt ned til minutter fra selskabet stiftes til cvr. nr. modtages. Derfor kan vi, indenfor 48 timer på hverdage, overdrage dit nye selskab til dig, så snart vi har registreret din betaling.
Hvorfor skal jeg angive mit cpr-nr.?
Hvorfor skal jeg angive mit cpr-nr.?
Den danske lovgivning om selskaber kræver, at cpr-nr. på direktøren er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Vi skal derfor bruge dit cpr-nr. til at foretage registreringen af dig som direktør i dit nye iværksætterselskab.
Hvorfor skal jeg betale gebyrer?
Hvorfor skal jeg betale gebyrer?
Erhvervsstyrelsen opkræver DKK 670 for stiftelse af et iværksætterselskab. Vi afholder denne udgift for dig, og derfor betaler du som en del af pakken DKK 670 i gebyr pr. iværksætterselskab.
Hvornår kan jeg udstede fakturaer fra mit nye iværksætterselskab?
Hvornår kan jeg udstede fakturaer fra mit nye iværksætterselskab?
Fra det øjeblik vi har registreret din betaling, er du den retmæssige ejer af iværksætterselskabet.
Du modtager herefter dokumenter med dit nye CVR-nr. Med det i hånden kan du udstede en faktura.
Kan jeg købe mere end ét iværksætterselskab?
Kan jeg købe mere end ét iværksætterselskab?
Ja, du kan købe det antal, du ønsker. Både flere driftsselskaber samt holdingselskaber. Det vælger du blot i vores webshop.
Kan jeg skyde flere penge ind i mit IVS?
Kan jeg skyde flere penge ind i mit IVS
Hvis du ønsker at skyde penge ind i dit IVS kan dette gøre på to måder:
- Kapitalforhøjelse
- Lån
En kapitalforhøjelse skal besluttes på en ekstraordinær generalforsamling og forhøjelsen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Kapitalen kan forhøjes op til 49.999 DKK. Såfremt den registrerede kapital skal være højere, skal dit IVS omregistreres til et ApS.
Du kan til enhver tid låne penge til dit IVS, som selskabet tilbagebetaler efter vilkår du kan fastsætte (typisk beregnes en rente svarende til markedsrenten).
Kapitalen i dit nye IVS
Kapitalen i dit nye IVS
Den registrerede kapital i de selskaber du køber gennem ivsstiftelse.dk er DKK 1.
Skal jeg have tilknyttet en revisor?
Skal jeg have tilknyttet en revisor?
Iværksætterselskaberne er stiftet uden revisionspligt. Det vil sige, det ikke er et krav, at du har en revisor tilknyttet. Det kan du altid tilvælge efterfølgende.
Skal jeg vælge momsregistrering til mit nye iværksætterselskab?
Skal jeg vælge momsregistrering til mit nye iværksætterselskab?
Momsregistreringen afhænger primært af to forhold:
1. Selskabets aktivitet.
2. Selskabets omsætning.
De fleste typer af aktiviteter er omfattet af momspligt (dog ikke eks. læger og holdingselskaber).
Hvis iværksætterselskabets omsætning overstiger DKK 50.000 skal dette momsregistreres. Vi anbefaler, at du får dit iværksætterselskab momsregistreret. Derved kan du også få momsfradrag for dine omkostninger i forbindelse med opstart af dit nye iværksætterselskab, herunder din betaling for dit nye iværksætterselskab.
Du kan læse mere om reglerne for momsregistrering på www.skat.dk