Har du et arbejde, hvor du får stillet en arbejdsmobil eller en computer til rådighed, er der en række særlige regler, du skal være opmærksom på. Vi giver dig her en guide til de gældende skatteregler, så du kan få helt styr på, hvordan du undgår at komme i skatteklemme. Rigtig mange danskere har ikke sat sig ordentligt ind i reglerne og får derfor sommetider en lidt uheldig oplevelse, og det skal du jo helst undgå. Derfor anbefales det, at du kigger den her artikel igennem, så du kan blive opdateret på nogle af de regler, som findes på netop dette område.

Du skal betale skat af din arbejdsmobil

Får du en telefon stillet til rådighed på arbejdspladsen, skal du huske, at du betaler til denne telefon via SKAT, da din arbejdsgiver er forpligtiget til at indberette arbejdstelefoner til SKAT. Helt præcist skal du som medarbejder betale 2700 kroner i skat om året for at have en arbejdstelefon. Dette skal du huske, hvis du sommetider eller altid også bruger din arbejdstelefon som privat telefon.

Ikke den billigste løsning

Som du kan læse, er det altså hverken gratis eller helt billigt at have arbejdstelefon, som også bruges til privat brug. Som de fleste andre mennesker har du sikkert en telefon i forvejen, så langt hen ad vejen vil det være den billigste løsning for både dig og din arbejdsgiver, hvis du bruger din egen telefon til privat brug og udelukkende bruger din arbejdstelefon til arbejdsmæssige opgaver.

Arbejdstelefon

Bruger du udelukkende din telefon på arbejdspladsen, skal du som medarbejder ikke betale skat af den. Det er ikke værd at prøve at snyde med, da din arbejdsgiver er forpligtiget til at føre en vis kontrol over, at arbejdstelefonerne udelukkende bliver anvendt som arbejdstelefoner. Du er som medarbejder også forpligtiget til at underskrive en tro- og loveerklæring om, at du ikke vil bruge din arbejdstelefon til privat brug.

Computer til arbejde eller privat brug

Får du stillet en computer til rådighed af dit arbejde, skal du ikke betale skat af computeren. Dog skal computeren indberettes på månedlig basis i din skatteopgørelse i rubrik 55. Får du derimod en computer stillet til rådighed, som udelukkende er til brug hjemme i privaten, skal du betale skat af computerens værdi.

Flere telefoner eller computere

Får du som ansat stillet mere end én telefon eller computer til rådighed, skal du ikke betale yderligere i skat. Dette er dog kun, hvis der foreligger en god grund til, hvorfor du skal have mere end én telefon og/eller computer til rådighed.

Tablets

Tablets bliver betragtet som computere af skattevæsenet, og du er ligesom med din arbejdscomputer ikke berettiget til at skulle betale skat af den, hvis din tablet er beregnet til arbejdsmæssig brug.

 

Du kan læse flere regler om arbejdsmobil og -computer ved at følge dette link. Når du også har læst denne artikel, er du i hvert fald helt opdateret på området, hvorfor du ikke pludselig vil blive overrasket over skattereglerne.